Sophia og Michael er et svensk-amerikansk par bag Live Slow Run Far-bloggen, som besluttede at opgive storbylivet i New York City og flytte ud på landet i Sverige.
Har du nogensinde drømt om at opgive det hektiske liv i byen? Og flytte ud på landet for at komme ned i tempo og få mere tid til hobbyer som løb og havearbejde? Det er præcis, hvad Sophia og Michael gjorde for to år siden, og de kunne ikke være mere tilfredse med deres beslutning. I dette interview får du at vide, hvorfor de besluttede at flytte ud på landet, hvad Michaels yndlingsis er og meget mere. Hold også øje med de næste dele af interviewet.
Hvem er Sophia & Mike?
Vi er et svensk-amerikansk ægtepar på henholdsvis 32 og 34 år, som besluttede at opgive storbylivet i New York City og flytte ud på landet i Sverige. Det er to år siden, vi pakkede vores tasker og flyttede, og vi kunne ikke være lykkeligere - det viser sig, at vi elsker at bo langt væk fra det hele, med naturen lige rundt om hjørnet og med masser af ro :) Her har vi anlagt en ret stor køkkenhave og har også kastet os over trailløb for alvor. Vi holder omkostningerne nede og kan dermed maksimere den sjove afdeling - hvilket egentlig bare betyder at gøre forskellige ting udenfor for os. Og at have tid til at overveje, hvad vi skal lave til aftensmad. Stress fjerner så meget glæde i vores verden, og det liv, vi lever nu, minimerer det at skynde sig fra et sted til et andet, overholde deadlines og ikke få nær nok søvn. Vi er meget gladere mennesker nu, omgivet af høje træer og endeløs frisk luft.
Mike er oprindeligt maskiningeniør og arbejdede for et stort rådgivende ingeniørfirma tilbage i The Big Apple, og Sophia har en ret mærkelig kombination af en bachelorgrad i engelsk litteratur og en uddannelse som sportsmassør. Læg dertil studier i ernæringsvidenskab, og du forstår hurtigt, hvem der har haft den klareste akademiske vej af os to! Men nu arbejder vi sammen hjemmefra, laver forskellige former for konsulentarbejde (i et meget afslappet tempo) og forsøger at udvikle vores egen platform. Det meste af vores tid tilbringer vi dog udenfor. Uanset om det er i løbesko eller i arbejdstøj, er det udenfor, vi bedst kan lide livet. Om vinteren er skiløb vores største passion, og vi dagdrømmer om at have en lille skihytte oppe i bjergene en dag.
Mange kalder os skøre og kan slet ikke forstå, hvordan vi kan vælge at bo på en ø uden en ordentlig købmandsbutik og med kun et par hundrede helårsbeboere. Men for os er det her, det sker. Vi elsker ensomheden, freden og følelsen af at have al denne skønhed for os selv. Glæden ligger i at have tid til at leve. Til at gøre de ting, man rent faktisk elsker. Det virker opdigtet eller som noget, der bare lyder godt at sige, men livet føles meningsfuldt for os nu. Det er ikke bare et kapløb, det handler ikke bare om at få tingene gjort så hurtigt som muligt. Det handler også om alt det indimellem. Om at lave den chokolade-mynteis, som Mike elsker mere end noget andet, om at nyde den müsli-morgenmadsskål, jeg kunne dø for. Om at se tomaterne skifte farve og rent faktisk føle et stort stød af lykke takket være det. Vi mennesker søger hele tiden efter mere, større og bedre, i mange tilfælde på bekostning af denne planet. Det virker på os, som om det hele ligger i de små ting. At lade vores græsplæne blive til en blomstermark i stedet for at slå den i år er et glimrende eksempel. Vi blev helt nervøse indeni af at se alle de bier og sommerfugle, der kom og gjorde den til deres hjem. Og det er ikke kun, fordi det lyder godt at sige det.
Hvordan startede Live Slow Run Far-bloggen og Instagram?
Jo flere ting vi begyndte at gøre, jo mere blev vores venner og familie ved med at fortælle os, at vi burde dele noget af det på de sociale medier. Først havde vi "kun" selve flytningen som en sjov lille historie, men vi tilføjede hurtigt grøntsagsdyrkning, husrenovering, ultraløb, downshifting og alle mulige andre tiltag til vores liv. Det var primært Mikes mor, Debbie, der opfordrede os til at åbne lidt op og invitere andre til at se noget af vores daglige gøremål. Vi har aldrig rigtig været til sociale medier, og vores personlige Instagram-konti får typisk ét opslag om året eller noget i den stil. Vi tænkte, at hvis vi gør det sammen, vil det måske føles lettere - så vi gav det et forsøg. Det var egentlig bare meningen, at dem omkring os skulle kunne følge med, men vi fik hurtigt flere følgere, og pludselig blev det et vidunderligt kreativt afløb for os begge. Mike er en fantastisk fotograf og blev hurtigt den ansvarlige for billederne, og som familiens skribent blev billedteksterne mine. Opgavefordelingen er forblevet den samme, og vi elsker det. Det har været så fantastisk at lære, hvor mange ligesindede mennesker der findes derude.
Vores blog var et produkt af Instagram-kontoen. Det virkede passende at have en platform, hvor vi kunne dele mere af det, vi laver, ud over begrænsningerne i Instagrams antal tegn. Vi besluttede at udgive et par blogindlæg, hvor vi fortalte alle om, hvem vi var, og vores "rejse" til dette røde lille hus på øen Yxlan, og de blev meget populære. Kort tid efter, at hjemmesiden var kommet op, begyndte vi at lægge opskrifter ud - og resten er historie. Vi vil meget gerne have, at vores platform vokser, men vi ønsker, at det skal ske organisk.
Hvornår begyndte du at løbe, og har du nogle mål for dit løb?
Jeg, Sophia, har løbet i næsten evigheder, og Mike kom til for ca. 5 år siden. Sammen har vi helt sikkert givet den en skalle, og i dag lever vi med løb som vores tætteste følgesvend. Vi er meget jævnbyrdige i vores fysiske form, hvilket selvfølgelig gavner os begge i vores træning - vi kan løbe alle vores sessioner sammen og presse hinanden lige meget. Med hensyn til, hvor vi ser det gå hen, har vi en tendens til at gå lidt frem og tilbage. Lad os sige, at vi kunne vælge at blive professionelle og gøre det til en karriere, ville vi så ønske det? Sandsynligvis ikke. For det første ville vi ikke have lyst til at rejse hele tiden. Vi elsker at være hjemme alt for meget! Og for det andet ville den stress og det pres, der ligger i at skulle præstere og levere resultater, ikke passe os.
Vi (mest mig, Sophia) kæmper meget med løbsnerver, hvilket ville gøre et liv fuld af konkurrencer til en følelsesmæssig udfordring. Vi ønsker ikke, at vores løb - som vi elsker uendeligt meget - skal miste sin magi på grund af det. Vi er langsomt ved at finde balancen mellem at ville presse os selv maksimalt og "gøre det godt" og bare nyde turen, og vi er sikre på, at denne balance vil se anderledes ud afhængigt af vores nuværende livssituation.
Lige nu er vi meget begejstrede for at skubbe til vores grænser, tilføje mere træning til hver sæson og se forbedringer undervejs - men fokus er lige så meget på glæden ved at snøre skoene og løbe en tur et smukt sted, som det er på at gøre det godt til løb. Det mest konkrete mål, vi har lige nu, er nok, at vi på et tidspunkt gerne vil løbe en 100-miler. Ikke endnu, men på et tidspunkt. Jo længere og smukkere ruten er, jo mere begejstrede bliver vi.
Du kan læse mere om Sophia og Michael og deres livsstil senere i denne artikel. Weekendbee kanaler.
Læs også:
Distanceløberne Sophia & Michael: "Vi vil inspirere atleter til at følge plantebaseret kost!"
Lær Sophia og Michael bedre at kende ved at følge Live Slow Run Far -blog og Instagram.
